ONE LAST POST AND ONE LAST OUTFIT

Mine kæreste læsere. Jeg vidste i baghovedet godt at denne dag ville komme. At jeg ville få så travlt, at bloggen ville fylde mindre og mindre. Det skal ikke forståes at jeg ikke holder af at blogge - bloggen er nærmest min lille baby. Men lige for tiden fylder skole og lektier, DSU og mine dejlige venner mere. Og jeg må indrømme at jeg er fandme skide glad for tiden. Men når jeg så kommer hjem om aftenen får jeg en lille knude i maven. En dårlig samvittighed der fortæller mig at jeg ikke blogger nok. Så jeg har derfor valgt at stoppe med at blogge - udelukkende på grund af at mit liv er fyldt med så meget for tiden, at noget skal vælges fra. Jeg vender nok tilbage en dag, og derfor lader jeg også bloggen stå som den er, til jeg vender tilbage. Tak for alle jeres kommentarer og views. Kys fra mig!

KORK IPHONE COVER


Indlægget er sponsoreret af Coverme.dk

I sidste uge modtog jeg dette smukke cover af Coverme.dk. Det er lavet af kork (I ved sådan nogen man laver vinpropper af?) og så har det røde sygninger. Det er meget specielt, men hold kæft hvor jeg elsker det. Nu drømmer jeg bare om Macbook coveret der passer til. Kork coveret fåes til iPhone, Macbook og iPad og prisen ligger mellem 195-295 kr., hvilket jeg slet ikke synes er galt, taget i betragtning af hvor flot det er, og i øvrigt også hvor miljørigtig et sleeve det er! Køb det til iPhone her, iPad her og Macbook her. Sygninger findes i øvrigt også i farverne rød, gul, grøn og blå (det er dog ikke sikkert alle farverne er på deres lager).

THE PAST COUPLE OF DAYS


De sidste par dage har jeg gået rigtig meget med min halskæde fra Maison Martin Margiela x H&M. Jeg er blevet tatoveret på håndleddet og taget (outfit)billeder af min kære ven Kasper. Og sidst men ikke mindst har jeg modtaget den fineste sponsorgave og shoppet lidt mere Maison Martin x H&M! Alt sammen er selvfølgelig noget I kommer til at se mere af, men for nu vil jeg putte mig under min dyne og se noget How I Met Your Mother! :-)

JAGTEN

 Jeg var igår inde og se filmen "Jagten" med hele min klasse. Den handler helt kort om Lucas (spillet af Mads Mikkelsen) der er pædagog i en børnehave, og da hans bedste vens datter Klara i vrede, stikker en hvid løgn om at Lucas har rørt ved hende, bliver hans liv vendt på hovedet. Hele dramaet foregår i en lille by, hvor alle kender alle - og rygterne om at Lucas muligvis er pædofil bliver hurtigt spredt. Lucas bliver udstødt overalt hvor han går, og alle hans venner vender ham ryggen.

Jeg har et meget anstrengt forhold til danske film fordi jeg ikke synes der er særlig mange der har et ordentligt plot og nogle gode skuespillere. Derfor havde jeg ikke de største forventninger til denne film, men jeg må sige at jeg er meget overrasket over hvor god den er. Den er realistisk og skræmmende, fordi det efter min mening sagtens kan ske i sådan et lille samfund, som er i denne by.

Jeg kan i hvertfald kun anbefale jer at tage ind at se filmen, det er den bedste danske film jeg nogensinde har set. Men det siger måske heller ikke så meget, fordi jeg ikke har set særlig mange danske film. Er der nogen af jer læsere der har set filmen? Hvad synes I om den? 

A LITTLE MORE MUSIC


Så er det tid til endnu et "se her hvad Kristina lytter til for tiden"-indlæg. 3 ud af 4 af de sange der er med i dette indlæg er sange jeg har hørt på P3 - så hvis I har nogenlunde samme brede stil i musiksmag som jeg, så vil jer anbefale at lytte til den radio. Den sidste som er Imagine Dragons med sangen Radioactive er en sang jeg fik anbefalet af min ven Kasper, som jeg også har omtalt her. Han skrev at han var sikker på jeg ville elske den sang, og han fik så sandelig ret. For hold kæft jeg elsker den sang, og generelt hele den EP, der hedder Continued Silence. Jeg har ikke sat den officielle video ind, fordi jeg synes det er ærgerligt at der er pauser, hvor sangen helt stopper. Det ødelægger lidt beatet. Men hvis I gerne vil se den kan I se den her.

Husk min spørgerunde lige her.

MAISON MARTIN MARGIELA FOR H&M

I dette indlæg teasede jeg med en ny ting til min garderobe, og spurgte om I kunne gætte hvilket item det var. Nu løfter jeg så sløret - jeg har købt ovenstående halskæde der ligner en kæmpe nøglering, som er lavet af Maison Martin og er en del af mærkets kollektion lavet for H&M. Efter at have set den på Cille, blev jeg helt forelsket i den, og da den blev sat på udsalg på H&Ms hjemmeside hapsede jeg den. Jeg kan desværre ikke linke til den på hjemmesiden da den er blevet udsolgt igen.

Hvad synes I om min nye halskæde? Action-billeder kommer snarest! Husk forresten min spørgerunde lige her.

GOT A QUESTION? ASK ME!


Som I nok kan fornemme udfra overskriften er det tid til en spørgerunde! Jeg ved ikke om I overhovedet har noget at spørge om, men så må jeg jo slette indlægget - hvis der ikke kommer nogle spørgsmål. Jeg er meget åben, og I skal derfor være velkommen til at spørge om alt. Det kan være alt fra "Dit yndlings brand?" til "Hvad kan jeg godt lide at spise?". Jeg skal nok lade være med at spørge hvis det er for personligt - og husk at I kan spørge anonymt.

OH, SO SHE GOT A NEW JACKET?

Tørklæde fra H&M, cardigan brugt som kjole er secondhand og støvler fra Jeffrey Campbell.

Jeg har aldrig fået jer vist dette outfit, som jeg havde på en gang i byen i juleferien. Jeg har været i tvivl om jeg overhovedet skulle vise jer det fordi billedkvaliteten og omgivelserne i billederne ikke er tip top. Men jeg besluttede mig for at vise jer det alligevel, fordi outfittet bare er så fedt (efter min mening). Cardiganen/kjolen er ny. En kæmpestor jakke lavet af noget der føles og ligner ruskind ret meget. Jakken har været en favorit at begrave mig i, siden jeg har fået den. Hvad synes I om outfittet? Jeg undskylder igen for den dårlige billedkvalitet. 

MONDAY IS THE DAY FOR DREAMS

Untitled #43

Overstående items er alle nogen jeg ønsker mig enormt meget. Se hvor de forskellige items er fra her. Jeg ejer faktisk allerede én af disse ting - der er i hvertfald en pakke på vej hjem til mig der indeholder den. Kan i gætte hvilket item det er jeg har købt? :-)